Cloud

On Cloud er historien om en fantastisk succes.

Den nu super populære sneaker startede sin historie som verdens letteste fuldt støddæmpede løbesko allerede tilbage i 2014, og siden dengang har den ikke kigget sig tilbage. Det er historien om en bragende succes hos både atleter og modeskabere.

Skoene har været fast inventar på adskillige catwalks igennem tiden, lige som flere atleter sværger til den på en gang både bløde støddæmpning og samtidig faste afsæt.

Sådan er det at løbe på skyerne – running on clouds – to umuligt forenelige ting på samme tid.

Selv om den oprindeligt og til stadighed er en rigtig behagelig løbesko, har flere og flere fået øjnene op for den som hverdagssko. For mange er On Cloud mere en sneaker de anvender i hverdagen, og den fås derfor også i rigtig mange flotte farver. Og der kommer til stadighed nye!

Med til alle On Cloud sneakers følger der både elastik-snørrer (monteret fra start) men også snørebånd, som kan monteres efter lyst eller behov. Selvfølgelig i matchende farve!

Monteret med de elastiske snører er skoen umiddelbart utroligt behagelig, og giver et greb om foden, der hverken er for løst eller for fast. Og den frie fornemmelse af det hurtige step-in og den nemme måde at tage dem af på, er virkelig vanedannende. Ønsker du mere at anvende On Cloud som en hurtig løbesko, kan det være en fordel at montere de almindelige matchende snørebånd, da der dermed kan opnås et endnu bedre greb om hælen.

Tankerne bag teknologien i On Cloud skoen, er at give en blød landing, men samtidig et eksplosivt afsæt – i en super let sko. Der er tale om støddæmpning, der ikke bryder din løberytme og naturlige stil; men i stedet tilpasser sig dig. Når du rammer jorden med en af disse hurtigt adapterende Cloud mellemsåler i en On sko, opsuger den både de vertikale og horisontale nedslagskræfter og giver dig en dejlig blød landing. Og samtidig guider den dig fremad til et hurtigt afsæt.

I On Cloud er mellemsålen – de patenterede cloud elementer – fremstillet i Zero-Gravity Foam og du opnår dermed det ultimative i letvægts-støddæmpning.

 

Filosofien bag alle de forskellige On modeller er at have fokus på støddæmpning og ikke stabilitet eller ensretning af den enkelte løber.
Løb skal være sjovt, og ikke en øvelse i selv-kontrol. I stedet for at ændre på og korrigere dine bevægelser lader On dig løbe som naturen havde tiltænkt. Hos On giver Cloud elementerne dig en behagelig støddæmpning af det første nedslag; men låser sig derefter og giver dig en god overgang til forfoden, hvor Cloud elementerne bliver faste og giver kraft til afsættet.

I en On sko har du ikke én sammenhængende og stiv mellemsål, men i stedet en friere opbygning af Cloud elementer, der kan reagere individuelt på din løbestil. Med en On sko bliver du stærkere og stærkere som løber, i stedet for at benytte stivere og stivere sko.